Modul 1 dag 4 d 1/4-2009 (morgen)
Ja... Jeg har så fået købt mig 4 liter kildevand og har da næsten drukket ½L allerede.. Skulle jo skylle det pizza jeg har spist til morgenmad ned med noget *suk* Havde ikke andet i køleskabet for at være helt ærlig, og var sulten.. sååeh..
Nu har jeg det da vildt dårligt over at jeg rent faktisk slet ikke har spist spor sundt endnu.. Har kigget på nogle andres "blogger" og de starter allesammen med "ja idag har jeg så spist 1 appelsin, noget havregryn, en rugbolle osv osv, og drukket 45 L vand og cyklet et marathon og jeg har det bare SÅ GODT!"
Overdrevet jeg ved det, men det er sådan jeg føler det lige nu. Er der ingen andre der starter som mig?! Har alle andre så super nemt ved bare at skifte over til super sund kost?
Jeg er en total nybegynder til det her og jo jeg kan da godt regne ud at Pizza osv ikke er spor sundt. Men der er i det mindste ikke rigtigt noget sukker i.. Lige nu har jeg det bare sådan at jeg gør de ting/opgaver som jeg skal per dag og indtil jeg får helt præcist at vide hvad jeg skal spise og hvad jeg absolut ikke må spise er det nok svært for mig, ikke at spise de "fede" sager. Er jo næsten så noget jeg har levet af det sidste stykke tid.
Var bare lige mine tanker her til morgen, nu skal jeg snart på arbejde og hvis jeg bliver sulten der må jeg spise en bolle med lidt smør eller måske et pølsehorn. Jeg arbejder i en Bagerbutik som ekspedient så det er sku noget begrænset hvad der er af sunde ting jeg kan spise. Hey! Jeg kan da spise en lille cultura med musli knas, det må da være godt for kroppen... ikke? :) Eller måske en lille rugbrødsbolle med skrabet smør.. måske. I det mindste prøver jeg da stille og roligt og indstille mig selv på kun det sunde. Synes da selv at det er en meget god start.
Og når jeg så får mere af vide om hvad jeg skal spise per dag osv må jeg tage mig selv lidt sammen og få købt noget frugt og noget sundt til at kunne spise når jeg er på arbejde.
Ved ikke hvorfor jeg overhovedet skriver herinde og næsten "ydmyger mig selv" ved at være ærlig, men så kan andre i det mindste se at ikke alle har det lige nemt ved at lægge stilen om :)
onsdag den 1. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar